FAQ

FAQ

Da vi bliver stillet mange spørgsmål på mail og dermed bruger lang tid på at besvare mails, har vi forsøgt at samle de mest spurgte her. Du kan muligvis finde svar på dit spørgsmål her. På forhånd mange tak.

 

  • Træningspladsen i Valby

Pladsen ligger på Værkstedvej 56 i Valby ved Valby Boldklub, her er bænke til medbragt familie.

  

  • Deltagelse i træningen og ophold på træningspladsen

Er på eget ansvar. HarmoniskHundecenter.dk kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader på hund/hunde, genstande, personer m.m. hverken før, under eller efter deltagelsen i træningen. Det er derfor vigtigt at have sin hundeforsikring i orden.

 

  • Lov om de forbudte hunderacer

Alle racer er som altid velkomne på vores træningsplads. Vi tager udgangspunkt i hver enkelt hund og race. Det er svært at træne med mundkurv på, da hunden har svært ved at spise godbidderne gennem mundkurven. Det har heldigvis aldrig været nødvendigt på vores træningspladser, at bede kursister om at sætte mundkurv på deres hund.

 

  • Når flere fra familien kommer til hundetræning

Hele familien er meget velkommen.. Så længe det kun er én af gangen der træner med hunden og resten af familien sidder på bænkene. Man er velkommen til at skift undervejs, hvis der er flere der, gerne vil træne med hunden. Hvis man har mindre børn med, skal de kunne forholde sig i rimelig ro på bænkene, og det er vigtigt, at de ved, de skal spørge om lov til at klappe de forskellige hunde, da ikke alle hunde bryder sig om fremmede.

 

  • Flere om at træne hunden

Man er velkommen til at skift undervejs, hvis der er flere, der gerne vil træne med hunden. Det er vigtigt man ikke skifter hele tiden, men del evt. tiden op, så i hver især tager en halv time af gangen.

 

  • Hundeleg

Vi har kun leg på vores hvalpehold, da vi ikke tager nogen chancer. Vi bruger tiden på træning, og så må man selv sørge for at socialisere sin hund.

 

  • Er din hund er aggressiv / angst over for andre hunde - holdtræning

Om man kan deltage på holdtræning, er svært at sige, når vi ikke har set adfærden, men vi har endnu ikke oplevet, det ikke har kunnet lade sig gøre. Vi har haft flere hunde med de problemer, og måden, vi tackler det på, er, at vi beder ejer og hund om at starte med at træne et stykke væk fra de andre, så hunden ikke reagerer. Langsomt arbejder vi på, at man kommer tættere og tættere på de andre kursister.

 

  • Gør din hund ved synet af andre hunde – holdtræning

Når vi står med en hund, der gør meget, plejer vi at bede ejer og hund om at starte med at træne et stykke væk fra de andre, så hunden ikke reagerer, og langsomt arbejder vi på, at man kommer tættere og tættere på de andre kursister.

 

  • Klikkertræning

Vi bruger klikkeren, fordi vi synes, at det er et godt træningsredskab, men det er helt op til dig selv, om du har lyst. Det er ikke et krav. Nogen synes, det er svært at styre både hund og klikker, men når man har prøvet det nogle gange, går det som regel godt.

 

  • Tæver i løbetid

Tæver, der er højløbske skal blive hjemme, men ejer er velkommen til at komme uden hund og lytte, så kan man gå hjem og træne selv. Hvis man har muligheden, kan man tage en anden hund med. Hvis man ikke kommer, send en sms (20998616), så vi ikke venter på jer.

 

  • Hunden er syg

Lad hunden blive hjemme og kom selv, så kan man træne hjemme, når hunden er frisk igen. Hvis man ikke kommer, send os en sms (20998616), så vi ikke venter på jer.

 

  • Forhindret i at komme til træning

Send os gerne en sms , så vi ikke står og venter på jer.

 

  • Teoriaftenen

Her gennemgår vi bla. kort, den indlæringsmetode vi anvender på træningspladsen. Det tager ca. 1 ½ - 2 timer, hvor vi runder af med spørgetid. Teori er for dem, der ikke har deltaget før, men du er selvfølgelig velkommen, hvis du trænger til en genopfriskning.

 

  • Tilmelding

Tilmelding er bindende efter indbetalingen, og pengene gives ikke retur. Oprettes holdet ikke, refunderer vi selvfølgelig din indbetaling.

 

  • Betaling via bankoverførsel

Indbetaling til holdtræning på 2343 6275209358. Husk at skrive navn på indbetalingen. Hvis du i stedet ønsker at betale kontant på teoriaftenen, så giv os besked om det.

 

Alle vores priser er incl. moms.

 

  • Hvis træningen aflyses

Vi aflyser ikke træningen pga. dårligt vejr, så er det bare på med det praktiske tøj J. Aflyses en træningsgang, vil træningsgangen blive erstattet med en ny. Kan du ikke deltage denne dag, refunderes pengene ikke, og der gives ikke ekstratimer.

 

  • Adfærdsproblemer/træningsproblemer

Vi kan ikke rådgive omkring træningsproblemer eller adfærdsproblemer via mail eller telefon, da vi er nød til at se problemet med egne øjne. Læs mere om adfærdsrådgivning HER

 


 

 


ForsideForside

Kurv

(tom)

Nyhedsbrev

INFORMATION